Emma Louth er neuroforsker med en ph.d. fra University of Guelph i Ontario, Canada. Som forsker har hun speciale i børns hjerneudvikling. Hun er forfatter til Tænkepausen “Opmærksomhed” og er optaget af, at forstå, hvordan vores hjerner ændrer sig over tid, især inden for læring, hukommelse og opmærksomhed, og hvordan disse biologiske processer påvirker vores adfærd.
På Festival for Nye Medier vil hun udfolde, hvordan børns opmærksomhed i forhold til medier adskiller sig fra voksnes, mens hun afdækker neurovidenskaben bag deres engagement og fokus i en verden fyldt med digitale stimuli.
Det præcise tidspunkt for Emma Louths oplæg offentliggøres senere.
Kontakt
Festival for Nye Medier arrangeres af Nye Medier – en forening grundlagt af de nye medier selv, som arbejder for at sikre, at fremtidens medielandskab skal være lige for alle. For at sikre den demokratiske samtale og et innovativt medielandskab i Danmark.
Det er ottende gang, vi afholder festivalen, som siden det første år kun har vokset sig større. I 2023 deltog omkring 120 journalister og kommunikatører i en dag om kunstig intelligens.
Festivalen bliver afholdt d. 4.-6. november på Klub i København, Linnésgade 25, 1361 København. Det er lige ved Torvehallerne og Nørreport st.